BROMBÆRLAGKAGE MED CHOKOLADEFLØDESKUM


Antal portioner

8 personer

4 æg

125 g sukker (ca. 1 1⁄2 dl)

25 g smør - smeltet

125 g hvedemel (ca. 2 1⁄4 dl)

3 spsk kakao

2 tsk bagepulver

Råsyltede brombær

1 dl koncentreret sød tranebærsaft

3 spsk sukker

400 g rensede friske brombær

3⁄4 liter Karolines Køkken Piskefløde

100 g grofthakket mørk chokolade (ca. 55% kakao)

Pynt

brombærstøv eller friske brombær

Pisk æg og sukker til en meget luftig æggesnaps. Tilsæt det smeltede smør. Bland hvedemel, kakao og bagepulver og vend det forsigtigt i æggesnapsen. Pensl en springform (ca. 22 cm i diameter) med smør og hæld dejen i formen. Bag kagen nederst i ovnen. Lad kagen køle af og del den i 3 bunde.

Råsyltede brombær: Bland saft og sukker i en skål. Kom brombærrene i lagen og vend forsigtigt rundt. Lad brombærrene stå på køkkenbordet i mindst ½ time – vend i bærrene af og til.

Pisk fløden til et let skum og vend chokolade i ca. 2/3 af skummet.

Læg en kagebund på et fad. Fordel halvdelen af brombærrene med saft på bunden. Kom halvdelen af chokoladeflødeskummet på. Fortsæt med endnu en bund, brombær og chokoladeflødeskum og læg den sidste bund på. Fordel det hvide flødeskum på toppen og stil lagkagen tildækket i køleskabet i mindst 2 timer – eller til næste dag. Pynt lagkagen ved serveringen.

Bagning

Ca. ½ time ved 200°

Comment Stream