Budget ferie i USA

På grund af sin størrelse og delvis manglende turist-infrastruktur, er USA ikke det nemmeste land at rejse igennem, hvis du har et begrænset budget. De hurtigste måder at rejse på tværs af landet er også de dyreste, og glem ikke at uanset hvor du er koster det dig noget at bo et sted. Når det er sagt, er det muligt at nyde tiden i Amerika uden at overtrække din konto - du er bare nødt til at kigge efter de rigtige steder.

Ophold i USA

Regelmæssige rejsende som Michael Jensen, VIPoceans medstifter, ved at hotelpriser på et feriested, nogle gange endda på samme gade, kan variere meget. Dette har både sine fordele og ulemper, eftersom du kan være heldig og finde et godt tilbud(omkring US$ 35 pr. nat) eller være uheldig og betale overpris. Det er muligt at bo på billigere hoteller rundt om i landet, men tag først et kig rundt på priserne så du ikke bliver skuffet.

På den anden side er en konstant faktor ved den amerikanske økonomi, at mad altid har været billig. Du kommer ikke til at sprænge budgettet med fastfood, eller endda standard restauranter, når du spiser i USA, og dagligvarer er også billige hvis du har brug for nogle snacks mens du er på sightseeing.

Sightseeing med budget

Det er et accepteret faktum, at det koster penge at foretage sig bestemte ting på den anden side af dammen - mange penge i nogle tilfælde. Shopping på Tiffanys for eksempel, koster langt mere end den gennemsnitlige budget rejsende har råd til. Men fortvivl ikke - Amerika er hjemsted for nogle utrolige seværdigheder, der vil fylde din rejseplan og give dig lyst til at komme igen.

Nøglen til et fantastisk ophold i USA handler om at finde det, du ønsker at se. Hvis det er natur du ønsker, så er et godt sted at starte at købe et kort til nationalparkerne, som giver dig gratis adgang til at se utrolig varieret natur og vildmark. Kulturelle turister kan på den anden side finde en veritabel guldgrube i nogle af de mindre kendte byer for en brøkdel af omkostningerne ved at bo i LA og gå ned ad Sunset Boulevard.

Comment Stream