Mads Westfall

En ægte trubadur

Mads Westfall har 25 års erfaring som professionel entertainer og trubadur. Som medlem af duoen Strengedrejerne lavede han op gennem 90´erne TV og radio, var fast navn i Tivolis Vise Vers Hus og spillede tusindvis af succesfulde koncerter i hele kongeriget.

For tiden har han stor succes med trioen Halfdanskerne, der med deres musikalske show baseret på sange af Halfdan Rasmussen og Benny Andersen på rekordtid er blevet et førende navn i den danske vise-verden.

Også som solist klarer han sig fremragende. Mads har siden 2009 udgivet 4 albums med egne sange. En stor del af sangene har kunnet høres på DR´s P4 og P5, og Mads har også været på besøg hos Jørgen De Mylius i Eldorado til et længere interview.

Anmeldelserne har været fine, og Mads Westfall har især fået ros for sine stærke danske tekster, der både filosofisk og morsomt skildrer det almindelige liv.

Nu har han sammensat et nyt, poetisk soloshow med det bedste fra hans brede repertoire. På programmet er både de sjoveste og mest tankevækkende af hans egne kompositioner, en række kendte sange fra 1970´erne, som han selv er vokset op med og er blevet inspireret af, og nogle af de mest populære af Benny Andersens og ikke mindst Halfdan Rasmussens musikalske digte.

Bestil ham nu!